Omgivelser
I mit hjem vil dit barn finde trygge og rolige omgivelser. Jeg har et stort legeværelse til børnene, som ligger i forlængelse af mit køkken. Dette gør at vi ofte bruger spisebordet til aktiviteter, hvor vi bl.a. kan sidde og lave kreative
projekter.
Mit hjem er beliggende i Østbyen af Horsens, hvor der er tæt adgang til både Langelinie, Nørrestrand og flere naturstier. Vi går ofte ture og besøger de forskellige fantastiske områder i nærheden af mit hjem. Det er vigtigt at børnene
kommer i kontakt med naturen, hvilket vi eksempelvis gør ved at fodre ænder og samle ting ind i sandet ved Langelinie.
I mit hjem er der en masse legetøj, og jeg køber ofte nye ting ind, så børnene får mulighed for at prøve nye ting. Derudover har jeg en dejlig stor have, hvor der er hegn hele vejen rundt. Haven leger vi ofte i, hvor vi blandt andet
bruger tid på at lave forhindringsbaner, som styrker motorikken eller blot leger i sandkassen. Om sommeren spiser vi ofte middagsmad udenfor i haven.
Nedenfor har jeg indsat nogen billeder, som viser hvilke omgivelser vi er i. I er mere end velkommen til at komme forbi til et besøg for at se om det er noget for jer.